Et retrovirus er en virus, hvis gener er kodet i RNA i stedet for DNA. Som andre virusser skal retrovirus bruge cellemaskinerne til de organismer, de smitter for at lave kopier af sig selv. Imidlertid kræver infektion med et retrovirus et yderligere trin. Retrovirusgenomet skal omvendt transkriberes til DNA, før det kan kopieres på den sædvanlige måde.
Det enzym, der gør denne baglæns transkription, er kendt som revers transkriptase.
Retrovirusser bruger revers transkriptase til at transformere deres enkeltstrengede RNA til dobbeltstrenget DNA. Det er DNA, der lagrer genomet af humane celler og celler fra andre højere livsformer. Når først transformeret fra RNA til DNA, kan viral DNA integreres i genomet af de inficerede celler. Når DNA-versionerne af de retrovirale gener er blevet inkorporeret i genomet, bliver cellen derefter lurt til at kopiere disse gener som en del af sin normale replikationsproces. Med andre ord virker cellen med virusets arbejde for det.
Retrovirusser er "retro", fordi de vender retningen af den normale genkopieringsproces. Normalt konverterer celler DNA til RNA, så det kan fremstilles til proteiner. Men med retroviruserne skal processen starte med at gå baglæns. For det første transformeres det virale RNA til DNA.
Så kan cellen kopiere DNA’et. Cellen kan også transkribe DNA’et tilbage i RNA som det første trin i at fremstille virale proteiner.
Eksempler
Det mest kendte retrovirus, der inficerer mennesker, er HIV. Der er dog flere andre humane retrovirus. Disse indbefatter den humane T-celle lymfotropiske virus 1 (HTLV-1).
HTLV-1 er forbundet med visse T-celle leukæmier og lymfomer. Der er mange yderligere retrovirusser, som er blevet identificeret som inficerede andre arter.
Hiv-behandling er en af grundene til, at folk er blevet mere fortrolige med begrebet retrovirus. Omvendte transkriptasehæmmere udgør nogle af de kendte klasser af HIV-lægemidler. Omvendte transkriptaseinhibitorer forhindrer HIV i at blive integreret i genomet af værtscellen. Dette bevirker, at cellen holder op med at lave kopier af virussen og bremser infektionens progression. Imidlertid er der voksende problemer med resistens overfor mange lægemidler i disse klasser.
Retrovirusser bruges også nogle gange som genleveringsmetoder under genterapi. Dette skyldes, at disse virus er både nemme at modificere og let integreret i værtsgenomet. Det betyder, at de i teorien kan bruges til at få cellulære maskiner til at lave proteiner på en løbende måde. For eksempel har forskere brugt retrovirus til at hjælpe diabetiske rotter til at lave deres eget insulin.
