Bindevæv forbinder, understøtter, binder og adskiller organer og væv, der danner rammer for at understøtte kroppens væv og organer til strukturelle og metaboliske formål. I bindevæv er celler få og spredte – de er ikke i tæt kontakt, som i epithelvæv. De fleste bindevæv er vaskulariserede (undtagen brusk). De ekstracellulære rum (plads uden for celler) i bindevæv betegnes som den ekstracellulære matrix.
Bindevæv består derfor af celler og ekstracellulær matrix. Den ekstracellulære matrix er sammensat af glycosaminoglycaner og proteoglycaner. Det er variationer i sammensætningen af den ekstracellulære matrix, der bestemmer bindevævets egenskaber.
Bindevæv består af:
- Fiberkomponenter (kollagen og elastin)
- Glycosaminoglycaner eller GAG’er (lange kæder af gentagende disaccharid-enheder, hovedrollen er at understøtte kollagen)
- Proteoglycaner (GAG’er bundet til et kerneprotein)
Klassificering af Connective Væv
Bindvæv korrekt er klassificeret som enten løs uregelmæssigt bindevæv eller tæt uregelmæssigt bindevæv.
- Løst uregelmæssigt bindevæv indeholder talrige celler og et løs fiberarrangement i en moderat viskøs væskematrix.
- Det tætte uregelmæssige bindevæv har et tæt vævet netværk af kollagen og elastiske fibre i en viskøs matrix. Tæt bindevæv findes i fælles kapsler, muskel fascia og hudens dermislag.
Specialiseret bindevæv omfatter:
- Tæt regelmæssigt bindevæv (fundet i sener og ledbånd). ✔ Brusk (en type bindevæv, der består af chondrocytceller, collagenfibre og elastiske fibre, halvfast eller fleksibel matrix, inkluderer hyalin brusk, fibrocartilage og elastisk brusk)
- Fedtvæv (en form for bindevæv, der puder, opbevarer overskydende fedt og energi, indeholder retikale celler og retikulære fibre). ➢ Hemopoietisk eller lymfatisk væv (et væv bindevæv involveret i blodcelleproduktion; indeholder leukocytter og fibre af opløselige flydende proteiner dannet under koagulation, ekstracellulær del er plasma) Blod (indeholder erytrocytter, leukocytter, trombocytter, fibre er opløselige proteiner, ekstracellulært stof er plasma). Bone (en type bærende bindevæv indeholder osteoblaster eller osteocytter ; består af kollagenfibre og er stiv eller forkalket) Under normale omstændigheder Fibre, proteoglycan og GAG’er reguleres og styres af en balance mellem syntese og nedbrydning. Balancen opretholdes af cytokiner, vækstfaktorer og nedbrydende MMP’er (matrixmetalloproteinaser). Hvis der er en ubalance, kan bindevævssygdomme udvikle sig. For eksempel er der en netforringelse under forhold som slidgigt, rheumatoid arthritis og osteoporose. En nettoforøgelse i syntesen kan føre til sclerodermi eller interstitiel lungfibrose.
- Der er mere end 200 sygdomme og tilstande, som påvirker bindevæv.
- Nogle bindevævssygdomme er konsekvenser af infektion, skade eller på grund af genetiske abnormiteter. Årsagen til nogle bindevævssygdomme forbliver ukendt.
