Calcitonin-genrelateret peptid (CGRP), et protein produceret af nogle nerveceller i både centralnervesystemet og det perifere nervesystem, antages at spille en afgørende rolle i migræne. Ikke alene har dette protein vist sig at være forhøjet under migræneanfald, men lindring af migrænesmerter med en migrænemedicin kaldet triptan er sammenfaldende med normaliseringen af CGRP-niveauer i blodbanen. Under et migræneanfald er det muligt, at visse migræneudløsere stimulerer blodkar omkring hjernen til at udvide eller udvide. Disse dilaterede kraniale blodkar aktiverer derefter trigeminale sensoriske nervefibre. Når trigeminusnervfibrene er aktiveret, sender de et smerterespons til hjernen – hvilket beder om frigivelse af forskellige proteiner, som CGRP.
CGRP udløser derefter yderligere dilatation af kraniale blodkar og noget der hedder "neurogen inflammation". Da migrænen angriber fremskridt, bliver hjernestammen sensibiliseret. Dette fører til en ond cirkel af hovedpine og øget følsomhed over for ens miljø.
Hvad skal Preliminary Studies på CGRP Show?
Fase II undersøgelser – undersøgelser foretaget af et lille antal patienter for at bestemme fordelene og potentielle bivirkninger af lægemidlet – hidtil lovende tyder på, at CGRP antistoffer både forebygger migræne og tolereres godt.
I en undersøgelse blev 217 deltagere, der oplever 4 til 14 migræne om måneden, blindt randomiseret til at modtage under huden injektioner to gange om ugens enten et lægemiddel kaldet LY2951742 eller placebo – en sukker eller vandinjektion – i alt 12 uger.
(LY2951742 er et antistof mod calcitonin-genrelateret peptid (CGRP) – det betyder, at det binder til CGRP og blokerer eller inaktiverer det). Resultater foreslog, at deltagere, der modtog LY2951742, havde et signifikant fald i antallet af deres migrænehovedpine dage sammenlignet med placebo. Gode nyheder også er, at dette stof blev fundet at være sikkert og tolereret godt af fagene.
Bivirkningerne indeholdt:
smerte på injektionsstedet ab abdominal smerte ≥ øvre luftvejsinfektion (f.eks. Bronkitis)
Et andet lægemiddel kaldet ALD403 – også et calcitonin-genrelateret peptidantistof – blev testet hos 163 deltagere, der oplever 5 til 14 migræne en måned. Halvdelen af forsøgspersonerne fik blindt en 1000 mg intravenøs dosis (gennem venen) af lægemidlet, mens den anden halvdel fik en placebo. Fagene blev fulgt i 6 måneder.
- I løbet af ugerne 5 til 8 så de deltagere, der modtog stofferne, en reduktion på 66 procent i antallet af dage, de led af en migræne versus 52 procent for dem, der fik placebo.
- Også ved 12 uger var 16 procent af patienterne, der fik stoffet, fuldstændigt migrænefri versus nul af dem, der fik placebo.
- Endelig blev et andet lægemiddel, der blev administreret under huden (subkutan injektion) kaldet AMG 334 – et antistof, der binder til CGRP-receptoren (CGRP-dokningsstedet) – fundet for nylig at forhindre migræne. Som de to andre lægemidler blev AMG 334 tolereret godt. De mest almindelige bivirkninger var:
kolde symptomer ≥ udmattelse ≥ hovedpine eller migræne (gå figur – meget lille, 3 procent mod 1 procent i placebogruppen)
kvalme
øvre luftvejsinfektion (f.eks. Bronkitis).
Bottom Line
- Disse er helt sikkert spændende resultater for migræne samfundet. Ikke desto mindre skal en større fase III-undersøgelse – undersøgelser, der er større og verificere kravene i fase II-undersøgelser – gøres inden disse lægemidler stilles til rådighed for patienterne.
