god kommunikation hos lægen (eller tandlæge eller hospital) er afgørende. At anerkende dette indeholdt forfatterne af amerikanerne med handicaploven (ADA) et specifikt sprog vedrørende kommunikationsadgang for døve og høreapparater. Alligevel har der været talrige tilfælde af manglende (eller direkte afvisning) af lægevirksomheder til at forsyne tegnsprogstolk.
Dette emne har personligt påvirket mig. På grund af ineffektiv kommunikation mistede jeg næsten en god tand til udvinding, fordi min tandlæge ikke kommunikerede tilstrækkeligt. Jeg var i mundkirurgens stol, da han tog et nærmere kig på mine røntgenstråler, kaldte tandlægenes kontor og fastslået, at jeg ikke havde brug for den ekstraherede tand.
Afsnit III i ADA
Afsnit III i ADA dækker adgang til steder for offentlig indkvartering. Underkapitel III – Offentlige boliger og tjenester, der drives af private enheder, afsnit 12181, Definitioner, siger, at følgende eksempler på private enheder betragtes som offentlige boliger:
(F) et vaskeri, tørrenser, bank, frisørsalon, skønhedssalon, rejser service, sko reparation service, begravelsesbyrå, tankstation, kontor for en revisor eller advokat, apotek, forsikringskontor, professionel kontor for en sundhedspleje udbyder, hospitaleller anden service virksomhed;
Desuden oplyser Justitsministeriets fortolkning af afsnit III, at:
Steder for offentlig indkvartering omfatter … lægerkontorer, hospitaler, …
Den samme fortolkning siger, at offentlige indkvarteringer skal "Udstyre hjælpemidler, når det er nødvendigt for at sikre effektiv kommunikation medmindre en urimelig byrde eller grundlæggende ændring ville resultere. " (Grundlæggende ændring betyder, at det ville have en væsentlig indvirkning på virksomheden.
En læge ville f.eks. Ikke længere kunne yde lægebehandling).
Hvornår er en tolk nødvendig?
En "hjælpestøtte" som defineret i ADA betyder "kvalificerede tolke eller andre effektive metoder til at fremstille materialer, der leveres af mennesker, til rådighed for personer med nedsat hørelse." Alternative metoder betyder teknikker som at skrive frem og tilbage på papir eller ved hjælp af computeriserede kommunikationsmidler. Så hvornår er en tolk nødvendig? Dette spørgsmål besvares bedst af justitsministeriet ADA’s Technical Assistance Manual.
ADA Technical Assistance Manual, besvarer spørgsmålet "Hvem bestemmer hvilken type hjælpehjælp skal gives?" ved at angive, at stedet for offentlig indkvartering, f.eks. lægerens kontor får den "ultimative beslutning" til hvilken metode der skal anvendes, så længe den valgte metode resulterer i effektiv kommunikation. Der kan være uenighed om, hvad der udgør en effektiv kommunikation. Håndbogen for teknisk assistance angiver: Lægen skal have mulighed for at konsultere patienten og foretage en uafhængig vurdering af, hvilken type hjælpemiddel der er nødvendig for at sikre effektiv kommunikation. Hvis patienten mener, at lægens beslutning ikke vil føre til effektiv kommunikation, kan patienten udfordre denne beslutning under afsnit III ved at indlede retssager eller indgive klage til justitsministeriet …Den tekniske assistance manual har specifikke eksempler på, hvornår en tolk er nødvendig, når en tolk ikke er nødvendig. 1994-supplementet til den tekniske assistance manual nævner to eksempler. I det første eksempel går en døve til lægen for en rutinemæssig checkup; noter og gester betragtes som acceptable. I det andet eksempel har den samme døve person lige haft et slagtilfælde og har brug for en mere grundig undersøgelse; en tolk anses for nødvendig, fordi kommunikationen er mere dybtgående.
At få læger, tandlæger, hospitaler til at overholde
En hindring for at opnå tolke er "unødig byrde" bestemmelse.
For at bekæmpe dette har National Doves Association (NAD) et faktablad online, der fortæller døve folk om at underrette sundhedspersonale forud for aftaler, at de har brug for en tolk. Desuden hedder det, at sundhedsudbyderen skal betale for tolken, selvom tolkets omkostninger er højere end udgifterne til besøget. I bunden af faktaark er der links til sager, som NAD Law and Advocacy Center har været involveret i. Et relateret, længere NAD faktaark, Spørgsmål og svar til sundhedsplejeudbydere, har andre vigtige oplysninger, såsom det faktum, at Udgifter til en tolk til lægen kan dækkes af en skattekredit.
medierede tolk sager
Justitsministeriet har et ADA mediation program, hvor parterne forhandler en gensidigt acceptabel løsning. Disse sammenfattede eksempler på medierede tilfælde med tolke på lægehjælp blev givet på ADA Mediation Program-siden:
En læge, der nægtede at betale for en tolk, gik ind for at ansætte tolke.
En anden læge aftalt at betale for tolke og opretholde en liste over kvalificerede tolke at ringe.
- ADA-sager involverende tolke
- Justitsministeriet udgiver et online nyhedsbrev, Handicap Rights online-nyheder, der indeholder eksempler på tilfælde, der involverer læger, tandlæger og hospitaler. Nedenfor er opsummerede eksempler fundet. I nogle af hospitalssagerne var døve- eller hørepatienter i nødrummet, da de havde brug for, men ikke fik tolke og / eller havde ikke tolke i hele deres hospitalsophold.
Ofte døde patienter blev administreret lægemidler og procedurer uden at forstå hvad der foregik, eller familiemedlemmer blev tvunget til uhensigtsmæssige roller som ad hoc-tolke.
August 2007: Et hospital i Rhode Island afregnede og indvilliger i at levere tolke.
Juni 2007: Et Virginia hospital afviklet og indvilliger i at give tolke til døve familiemedlemmer til at høre patienter.
- december 2006: et hospital i louisiana bosatte sig og indvilliger i at give tolke til døve patienter.
- oktober 2006: Et hospital i Florida afgjort og aftalt at yde tolke.
- august 2006: Et Maryland hospital, der allerede bruger video tolkning, blev enige om at levere mere effektive videotolkningstjenester.
- juni 2006: otte tilfælde:
- et dental kontor i indiana har aftalt at give tolke til komplekse procedurer. En Minnesota-læge indvilligede i at levere tolke.
- En georgisk læge indvilligede i at levere tolke.
- En læge i et landdistrikterne Nevada var enige om at levere tolke.
- En Florida læge aftalt at yde tolke.
- En Michigan læge aftalt at give tolke i stedet for at bede døve patienten om at bruge et familiemedlem.
- En Nevada tandlæge aftalt at yde effektiv kommunikation.
- En medicinsk specialist i Illinois blev enige om at levere tolke.
- Februar 2006: Et Delaware hospital indvilligede i at levere tolke. Patienten havde ingen tolk i enten nødrummet eller hele opholdet.
- September 2005: Et Washington, DC hospital indvilligede i at give en tolk eller anden effektiv kommunikation.
- December 2004: Tre tilfælde:
- Et Maryland hospital indvilligede i at levere tolke.
- I Tennessee blev tre læger enige om at levere tolke til samme døveklient.
- En Iowa tandlæge aftalt at yde tolke.
