På trods af fremskridt i forebyggelse og behandling af hiv væver skyggen af hiv-stigma stadig stor og påvirker mange af dem, der lever med sygdommen. Så dybt er frygten for stigmatisering, at det ofte synes at flyve i lyset af den offentlige bevidsthed. For nogle er det langt lettere at undgå hiv-test, for eksempel end at risikere at udsætte sig for diskrimination eller misbilligelse.
Forsøg på at minimere disse frygt, eller endda rationalisere dem, undlader at tage højde for den komplekse dynamik, som både udløser og fortsætter stigma.
Røden af HIV Stigma
Selv om livskvaliteten er forbedret enormt for mennesker med hiv i de sidste 30 år, forbliver mange af de samme sociale og psykologiske barrierer.
Endelig er HIV ikke som enhver anden sygdom, i det mindste ikke på den måde, som offentligheden opfatter det. Hvad der adskiller det fra andre sygdomme som kræft eller hjertesygdom, er, at de smittede, som smitsomme sygdomme, ofte ses som vektorer til transmission. Skyld er ofte tildelt, og ikke kun til det inficerede individ, men til en hel befolkning, uanset om de er homoseksuelle mænd, injicerer stofbrugere eller folk med farve.
Selv før AIDS-epidemien begyndte i begyndelsen af 80’erne, blev mange af disse grupper allerede stigmatiseret, mærket af nogle som enten promiskuøse eller uansvarlige.
Da den første bølge af infektioner ramte, hjalp den hurtige spredning af sygdommen gennem disse samfund kun til at styrke negative stereotyper. Som følge heraf blev de mennesker, der mest udsatte for hiv, ofte skjult i skjul, enten af frygt for overgivelse, diskrimination eller misbrug.
Ubehag med seksualitet spiller også en stor rolle i stigmatiseringen af hiv.
Selv i ellers progressive kulturer kan seksualitet ofte incitere intense følelser af forlegenhed eller skam, især når det drejer sig om homoseksualitet, seksuelt aktive kvinder eller sex blandt unge.
Samtidig forhindrer mange fra at komme fremad, når de står over for en sådan frygt for at indrømme en affære, afsløre et narkotikaproblem eller komme ud om ens seksualitet. HIV-kriminelle love i mange stater tjener kun til at styrke disse frygt, at kaste personer med hiv som "blameworthy", mens de tyder på, at de uden er "ofre".
Alle disse problemer kan ikke medvirke til at bidrage til stigmatiseringens følelser, både virkelige og opfattede, og kan forklare, hvorfor 20% af de 1,2 millioner amerikanere, der lever med hiv, forbliver helt uprøvede.
Overvinde HIV Stigma
At lære at overvinde HIV stigma er ikke altid en nem ting. Det kræver en vis selvrefleksion, samt en ærlig vurdering af dine egne personlige forstyrrelser og overbevisninger. Et af målene er at forstå, hvilken af dine frygt opfattes (baseret på holdning eller opfattelse), og hvilke er vedtaget (baseret på den faktiske erfaring).
Ved at adskille de to, vil du være bedre rustet til at opstille en strategi for ikke kun at overvinde din frygt, men for bedre at beskytte dig mod mulige, virkelige handlinger af diskrimination eller misbrug.
Til sidst er overvinde stigma ikke så meget en beslutning som en proces, en der tager tid og tålmodighed. Det er endnu vigtigere, at det handler om ikke at være alene. At dele din frygt med andre kan ofte sætte tingene i bedre perspektiv og give dig et sounding board i stedet for at isolere dig selv i dine dybeste, mørkeste tanker.
Her er et par tips om, hvordan man begynder:
- For det første forsøge at fjerne skylden fra enhver diskussion, du måtte have med dig selv. Husk selv, at hiv er en sygdom og ikke en moralsk konsekvens.
- Uddann dig derefter om hiv ved hjælp af kvalitetsreferencematerialer. Fællesskabsbaserede organisationer er gode kilder til dette og tilbyder brochurer og brochurer, der ikke kun er nøjagtige og tydeligt skrevet, men ofte kulturelt relevante. Hvis du er bange for at åbne op for nogen, du ved, begynder du at ringe til en AIDS-hotline. Hotlines henviser normalt til supportgrupper eller rådgivere, som du kan tale frit og fortroligt med.
- Forstå dine rettigheder i henhold til loven. Fællesskabsbaserede organisationer kan ofte sætte dig i kontakt med juridiske tjenester for at hjælpe dig, når du står over for diskrimination på arbejdspladsen, i boliger eller med sundhedsudbydere.
- Hvis du beslutter dig for at få en hiv-test, skal du diskutere eventuelle fortrolige bekymringer, du måtte have med din læge eller klinik. Forladelse af bekymring uudtalt vil kun føje til din angst.
- Mange hospitaler og klinikker tilbyder i dag plejeydelser til dem, der lever med hiv, herunder støttegrupper, familieydelser, lægebehandlingsprogrammer og mentalt sundhedsrådgivning.
- Når du er klar til at tale med venner eller familie, tag dig tid til at forberede dig selv. Overvej alle mulige reaktioner og hvordan du kan håndtere dem. Prøv at udarbejde på forhånd hvordan du vil svare på spørgsmål som "Hvordan har du fået det?" eller "Brugte du kondom?"
- Det er endnu vigtigere, at acceptere, at folk undertiden vil stille ufølsomme og endda dumme spørgsmål. Prøv ikke at være for defensiv. Påmind dig selv, at det mere afspejler deres egen frygt, og at de også går igennem en proces. Hvis du kan, skal du bruge det som en mulighed for at uddanne og oplyse. Du kan blive overrasket over, hvor lidt folk ved om sygdommen. Giv dem fordelene ved tvivlen.
- Og endelig, hvis du oplever langvarig depression eller angst, eller har et stofmisbrugsproblem, skal du søge professionel hjælp. Spørg din læge til henvisninger eller tal med din læge. Gør det ikke alene, hvis du ikke behøver at. Der er hjælp.
