Forståelse af iltmætning

røde blodlegemer, arterielt blod, blod leveres, fuldt oxygeneret, fuldt oxygeneret blod, grund hypoxæmi

Oxygenmætning – undertiden omtalt som O-sats, eller blot sats-henviser til, i hvilket omfang hæmoglobin er mættet med ilt. Hemoglobin er et element i blodet, der binder med ilt for at føre det gennem blodbanen til organerne, vævene og cellerne i kroppen. Normal iltmætning er normalt mellem 96 procent og 98 procent.

Hver af vores røde blodlegemer indeholder 4 molekyler hæmoglobin.

Jern, der er til stede i hæmoglobin, er, hvad ilt binder til efter diffusion fra alveolerne i lungerne og ind i lungernes kapillærer. For det meste er hæmoglobinet fuldt mættet. Oxy iltmætning er afhængig af: oxy syre tilgængelighed.

Gasudveksling i lungerne: Evnen af ​​ilt til at nå alveolerne og en gang i alveolerne diffunderer gennem væggene i alveolerne og kapillæren for at nå de røde blodlegemer.

  • Koncentrationen af ​​hæmoglobin i røde blodlegemer.
  • Afhængigheden af ​​hæmoglobin for ilt, i andre ord, hvor stærkt hæmoglobin tiltrækker ilt.
  • Måling af iltmætning
  • Oxygenmætning er oftest målt enten:

Arterielle blodgasser:

Værdien opnået fra arterielle blodgasser eller ABG’er (SaO2) beskriver iltmætning af arterielt blod og opnås ved at tegne blod fra en arterie sådan som den radiale arterie i håndleddet eller lårbenet i lysken.

  • Pulsoximetri:Værdien opnået fra perifert kapillærblod ved hjælp af pulsokximetri (SpO2) afspejler ofte nøje de niveauer, der ville findes i arterielt blod. Pulsoximetri har den fordel at være en ikke-invasiv test, som bruger en probe, der er fastgjort til en finger eller ørepæl eller andre områder af kroppen, der læser bølgelængderne af lys reflekteret fra blodet. Pulsoximetre er ikke kun en standard til overvågning af folk på hospitalet, men folk kan endda følge deres egen mætning ved brug af bærbar teknologi.
  • Mindsket iltmætningEn dråbe i iltmætningsniveauerne henvises til desaturering eller hypoxæmi og kan skyldes ændringer eller skader i ovennævnte variabler.

En ændring i ilttilgængeligheden kan skyldes en nedsat koncentration af ilt i den inspirerede luft, f.eks. Ved højere højder og ved flyvning i et fly.

Problemer med gasudveksling, der forårsager et fald i iltmætning, kan omfatte alt, der reducerer iltens evne til at rejse fra udendørsluften ned i alveolerne i vores kroppe eller under processen med iltoverførsel fra alveolerne ind i blodets kapillærer.

  • Mindsket iltmætning kan skyldes en lavere koncentration af hæmoglobin, såsom i jernmangelanæmi.
  • En nedsat affinitet af hæmoglobin til ilt kan forekomme, når der er noget andet til stede, der binder stærkere til hæmoglobin end oxygen, såsom ved kulmonoxidforgiftning, hvori det sammensatte carboxyhemoglobin dannes.
  • Hypoxæmi og hypoxi
  • Betegnelserne hypoxæmi og hypoxi bruges ofte indbyrdes, men betyder ganske forskellige ting. Hypoxæmi er betegnelsen, der definerer en nedsat iltkoncentration i blodet. Hypoxi beskriver igen de konsekvenser, der opstår på grund af hypoxæmi.

Når celler ikke får nok ilt, kan de tilpasse sig, hvis manglen er lille. I større mangler er resultatet imidlertid celleskader efterfulgt af celledød.

Hypoxi skyldes ofte hypoxæmi, men kan også forekomme, når:

Der er anæmi fordi der er for få røde blodlegemer, så selv fuldt oxygeneret blod bringer ikke nok ilt til væv.

Der er utilstrækkelig blodgennemstrømning, så selv fuldt oxygeneret blod når ikke vævene.

  • vævene er ikke i stand til at nyttiggøre iltet blod, der leveres.
  • Vævene kræver endnu mere iltet blod, end det kan leveres, såsom ved svære infektioner.
  • Behandling af hypoxæmi og hypoxi på grund af hypoxæmi
  • Når iltmætning falder under et vist niveau, er der nødvendig med supplerende iltbehandling, og nogle gange fremadrettet. Det er også vigtigt at bestemme årsagen til en lav iltmætning. Behandling af den underliggende årsag er så det primære mål for behandling.

Like this post? Please share to your friends: