Hivsvigtende syndrom er defineret som det progressive, ufrivillige vægttab, der ses hos patienter med HIV. De amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse (CDC) klassificerede HIV-spilde som en AIDS-definerende tilstand i 1987 og karakteriserede den ved følgende kriterier:
- Vægttab på mindst 10%;
- forekommer i nærvær af diarré eller kronisk svaghed;
- med dokumenteret feber
- i en periode på mindst 30 dage
- som ikke kan tilskrives en anden tilstand end HIV-infektion i sig selv.
Wasting (cachexia) bør ikke forveksles med vægttab, hvor sidstnævnte indebærer tab af kropsvægt. I modsætning hertil henviser bortfaldet til tab af kropsstørrelse og masse, især muskelmasse. Det er for eksempel muligt for nogen med hiv at miste betydelig muskelmasse, mens de oplever en stigning i kropsfedt.
Hvad forårsager hivspild?
Under hiv-infektion kan kroppen bruge mange af sine energireserver. Faktisk har undersøgelser vist, at mennesker med hiv – selv dem, der ellers er sunde og asymptomatiske – vil brænde 10% mere kalorier i gennemsnit end mennesker uden infektion. Da protein er fedt lettere omdannet til energi end fedt, vil kroppen først metabolisere muskelprotein først, når forsyningerne enten er udarmede eller utilgængelige i blodet.
Udtømningen af serumprotein kan være resultatet af enten underernæring eller en malabsorptiv lidelse, hvor kroppen simpelthen ikke er i stand til at absorbere næringsstoffer. I tilfælde af hiv-spild er kronisk diarré oftest forbundet med ernæringsmalabsorption, og kan være resultatet af hiv selv, da virusen forårsager skader på tarmens slimhindevæv.
Dette gradvise (og undertiden dybtgående) tab af muskelmasse er oftest noteret hos personer med aids, selv om det kan forekomme på ethvert tidspunkt af hiv-infektion.
HIV-affald og antiretroviral terapi
Før forekomsten af kombination antiretroviral behandling (ART) blev forekomsten af affald skønnet at være så høj som 37%. På trods af ART’s effektivitet forbliver spild stadig en betydelig bekymring, idet nogle undersøgelser tyder på, at overalt fra 20% til 34% af patienterne vil opleve en vis udslip, om end ikke på de katastrofale niveauer, der tidligere er set.
Selvom ART er kendt for at forbedre vægttab og underernæring hos mennesker, der lever med hiv, kan det ikke nødvendigvis forhindre tab af muskelmasse eller erstatte det, når legemsvægt er genoprettet. Mere om stadig er det faktum, at tabet på så lidt som 3% af muskelmassen kan øge risikoen for død hos patienter med HIV, mens tabet på mere end 10% er forbundet med en fire til seks gange større risiko.
Behandling og forebyggelse af spild af HIV
Der er i øjeblikket ingen standardiseret tilgang til behandling af hiv-spild, da der ofte er overlappende faktorer, der bidrager til tilstanden (fx sammenhængende sygdom, medicinbehandling, underernæring).
Der er dog generelle retningslinjer, der skal følges for at mere effektivt afhjælpe vægttab og spild af mennesker med hiv:
- Initiering af ART for at reducere risikoen for opportunistisk infektion, herunder for mave-tarmkanalen.
- Tilpasning af kost til at øge kalorieindtaget med 10% (og op til 30% hos dem, der genvinder sig fra sygdom). Kostbalancen mellem fedtstoffer, kulhydrater og protein bør forblive den samme. Ernæringsmæssig uddannelse og rådgivning bør undersøges for dem, der har vægtproblemer (herunder lavvægt eller metabolisk syndrom) eller manglende adgang til sunde fødevarer.
- Sørg for regelmæssig motion, med fokus på modstandstræning for at opbygge eller opretholde muskelmasse.
- Selvom effekten af testosteronudskiftningsterapi forbliver uklar i tilfælde af hiv-spild, kan det kræves i tilfælde, hvor testosteronmangel (hypogonadisme) er noteret.
- Flydende ernæringsprodukter (som Boost VHC, Ensure Plus eller Nestlé Nutren) kan være nyttige hos personer, der har svært ved at spise fast mad eller dem, der spiser men ikke kan gå i vægt. Men som alle kosttilskud er det ikke meningen at erstatte en ordentlig, afbalanceret kost.
- Mens et daglig multivitamin anbefales til at sikre et ideelt diætindtag, er der kun få beviser for, at individuel mikronæringsstoftilskud har nogen indflydelse eller gavn i tilfælde af hiv-spild (og kan faktisk forværre diarré og malabsorption, hvis den tages i overskud) .
- Ved vedvarende eller kronisk diarré anbefales klinisk og diagnostisk undersøgelse at identificere mulige årsager. Anti-diarré medicin bør ordineres for at hjælpe med at lindre eller reducere sværhedsgraden af diarré og tarmlidelse. Lægemidlet Mytesi (crofelemer) blev godkendt af U.S. Food and Drug Administration i 2012 til behandling af diarré hos mennesker med HIV.
- I tilfælde af alvorlig udslip kan brugen af humant væksthormon (HGH) hjælpe med at genoprette muskelmassen i nogle tilfælde, selvom behandlingen er ekstremt dyr, og virkningerne er tilbøjelige til at svække, når behandlingen stopper.
