Er du en sikker ekstrovert eller en genert introvert? Tager du risici Er dit liv organiseret? Bliver du vred let? Over 20.000 videnskabelige artikler viser, at vores gener påvirker vores personlighed. Nogle adfærdsmæssige genetikere hævder, at op til 60 procent af vores personlighed er født, mens resten udvikler sig på grund af miljømæssige faktorer.
Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har nogen indflydelse på vores adfærd.
Ved at forstå vores personlighedstræk bedre, kan vi lære at navigere vores liv på en potentielt mere effektiv måde. Nu er der teknologi til rådighed, som kan hjælpe os med at integrere genetik og psykologi med andre aspekter af vores liv, som relationer, arbejde og generel trivsel.
De første DNA-Matchede Flatshares
Selvom 99,6 procent af vores genetiske kode er identisk, er vi alle unikke. Selvom mindre end 1 procent af vores gener indeholder forskelle, er disse forskelle, hvad der gør os alle specielle. Enkeltnukleotidpolymorfier (SNP’er) repræsenterer de mest almindelige genmutationer, der bidrager til vores unikhed. SNP’er påvirker vores produktionsniveauer for hormon og neurotransmitter. Da hormoner har vist sig at have indflydelse på vores adfærd, kan vi antage at det er SNP’er, der giver vores adfærd et stærkt genetisk link. For eksempel er højere niveauer af hormonet oxytocin mere tilbøjelige til at findes i en kærlig person, mens høje dopaminniveauer har været relateret til risikostyrere.
Kommercielle genetiske tests bliver nu tilgængelige, der kan analysere dine gener relateret til hormoner og neurotransmittere, herunder dopamin, oxytocin og serotonin. Disse tests kan hjælpe dig med at lære mere om din genetiske adfærdsmæssige disposition. Gemetrics og LifeNome er to virksomheder, der tilbyder DNA-personlighedstest, som giver dig mulighed for at udforske din genetik, da den vedrører den potentielle rolle, de spiller i din sociale adfærd, kreativitet, hukommelse ydeevne samt din læringsstil.
De seneste resultater af adfærdsgenetik inspirerede også en ide at bruge DNA-personlighedstest, når man leder efter en passende huskammerat. SpareRoom, en bolig- og husdelingswebsted, der opererer i USA og Det Forenede Kongerige, introducerer en ny tjeneste, der hjælper dig med at finde en værelseskammerat, som passer til din DNA-profil. Virksomheden bygger på teknologi udviklet af Karmagenes, en schweizisk baseret opstart, der kombinerer DNA og psykometrisk testning.
Karmagenes, hvis motto er "Meet yourself", bygget sin sundhedsteknologi ved hjælp af resultaterne fra offentliggjort forskning. Abonnenter af SpareRoom får et selvtest kit til at give en prøve af deres spyt. Brugere tager også et online psykometrisk spørgeskema. I Karmagenes laboratoriet bliver dit DNA ekstraheret fra dine spytepitelceller. Dine SNP’er identificeres og analyseres ved hjælp af bioinformatik. Forskerne fra Karmagenes anvender så en speciel algoritme til at forbinde SNP’er og gener med forskellige adfærdsmæssige egenskaber.
Den resulterende endelige rapport dækker 14 personlighedsegenskaber – herunder optimisme, tillid og stresstolerance – og angiver, hvordan disse karakteristika påvirkes af dine gener. SpareRoms hensigt er at bruge Karmagenes-fund til at rådgive folk om, hvilken type personligheder de bedst matcher med, hvilket minimerer chancerne for disharmonisk samliv.
En ny æra af genomisk psykologi
Nogle eksperter hævder, at hvis du kender en persons genetiske makeup ud over hans eller hendes livshistorie, kan du forstå personens adfærd bedre. Ved hjælp af denne individuelle information kan en psykolog i teorien udtænke mere effektive mentale sundhedsmuligheder. Med nye videnskabelige og teknologiske opdagelser er den traditionelle psykologi omdannet til genomisk psykologi. Den genomiske tilgang ser på samspillet mellem genetiske og miljømæssige faktorer på molekylært niveau – det går ud over arvelighed.
Professor Turhan Canli fra Stony Brook University, New York, hævder, at genomisk analyse i fremtiden kunne hjælpe psykologer ikke kun forklare, men også forudsige og muligvis ændre menneskelig adfærd.
Hans forskning er fokuseret på biologiske mekanismer, der forme individuelle forskelle.
For eksempel har hans forskningsgruppe udforsket mulige links til depression. De er begyndt at kortlægge neurale korrelater mellem interaktionen mellem serotoningenotypen og stress. Serotonin-transportgenet er placeret på kromosom 17, og vi bærer en kopi fra hver forælder. En person kan have to korte varianter af dette gen, en kort og en lang variant eller to lange varianter. Canli’s gruppe brugte en fMRI til måling af hjerneaktivering af områder relateret til stress og depression (amygdala og hippocampus) og de absolutte niveauer af blodgennemstrømning i hvile hos mennesker med og uden en historie med depression. De matchede resultaterne med personens genotype.
De fandt ud af, at i bærere af den korte variant af kromosom 17 serotoningenet var livsstress forbundet med højere hvilende aktivering. I modsætning hertil resulterede mere stress i bærere af den lange variant i lavere hvileaktivering. Canli konkluderede, at livsstress kan have en anden virkning på mennesker afhængigt af deres serotonin-genekspression. En de-sensibiliserende effekt kan observeres i bærere med den lange variant, mens bærere af den korte allel bliver mere sensibiliseret ved stress.
Gene polymorfier er blevet udforsket på andre områder af psykologi også. Foreninger blev også fundet i skizofreni, Alzheimers sygdom, opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse og stemning og angstlidelser. Human genomforskning synes at give vigtig indsigt i vores adfærd.
Begrænsninger af adfærdsmæssig genetik
Selv om adfærdsmæssig genetik bidrager med et vigtigt aspekt af adfærdsmæssig forskning, kan videnskaben endnu ikke hævde, at vores DNA er vores skæbne. Forskere kan muligvis opdrætte mus, der enten er modige eller frygtsomme, men der er mange kompleksiteter i gen-miljøinteraktioner, der gør folk vanskeligere at "kategorisere" med hensyn til at forudsige deres adfærd. Ingen kan virkelig vide, hvilken slags en person du bliver og hvad du vil gøre simpelthen baseret på dine gener. Dette begreb understøttes yderligere af fremkomsten af epigenetik, der hævder, at gener kan tændes og slukkes af eksterne eller miljømæssige faktorer.
Ikke desto mindre kan ny teknologi give en spændende mulighed for at få indsigt i vores psyke. Da denne sundhedsteknologi udvikler sig, er det vigtigt, at disse fremskridt ikke bliver kapret og anvendt på uetiske måder (for eksempel at skade bestemte grupper af mennesker eller øge ulemper for dem, der allerede er i fare). Mange mennesker finder lighederne mellem adfærdsgenetik og eugenik forstyrrende. Eksperter er enige om, at vi skal være opmærksomme på både de potentielle fordele og misbrug af ny teknologi, der er knyttet til adfærdsgenetik og anvende feltets fremskridt på en samvittighedsfuld og årvågen måde.
