De Forenede Nationers fælles program for hiv / aids (mere populært kendt som UNAIDS) fungerer som den primære advokat, koordinator og facilitator for at sikre et mere samlet globalt svar på hiv / aids.
Lanceret i januar 1996 ved en resolution fra FN’s Økonomiske og Sociale Råd, er UNAIDS ‘grundlæggende mål at integrere og integrere hiv / aids-aktiviteter baseret på enighed om politiske og programmatiske mål af et partnerskab mellem internationale interessenter.
UNAIDS fører tilsyn med en koordineret sammenslutning af cosponsoringorganisationer, som omfatter Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdensbanken, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Verdensfødevareprogrammet (WFP) og følgende syv FN-ledede agenturer:
- Kontoret for De Forenede Nationers Højkommission for Flygtninge
- De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)
- De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)
- De Forenede Nationers Uddannelses-, Videnskabelige og Kulturelle Organisation (UNESCO)
- De Forenede Nationers Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC)
- FNs befolkningsfond (UNFPA)
- UN Women
UNAIDS styres af et programkoordineringsråd bestående af UNAIDS-sekretariatet, Cosponsorsudvalget og repræsentanter fra 22 regeringer og fem ikke-statslige organisationer (ngo’er).
UNAIDS Executive Director fungerer som sekretariat og udnævnes af FN’s generalsekretær. Peter Piot, en professor ved Imperial College London og den tidligere præsident for det internationale aidssamfund var organisationens første administrerende direktør.
Piot blev efterfulgt af Michel Sidebé, en tidligere FN-assisterende generalsekretær i januar 2009.
UNAIDS rolle
I modsætning til den amerikanske præsidentens nødplan for aids-nødhjælp (PEPFAR) eller Den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose eller malaria, UNAIDS fungerer ikke som den vigtigste finansieringsmekanisme for hiv / aids-programmer (selv om det og mange af dens cosponsorer, herunder Verdensbanken, udsteder tilskud og lån på land og programniveau).
UNAIDS rolle er snarere at yde støtte til politikformulering, strategisk planlægning, teknisk vejledning, forskning og udvikling og advocacy inden for rammerne af en global arbejdsplan.
På landsplan opererer UNAIDS gennem en "FN-temagruppe om hiv / aids" med et sekretariatspersonale og en bopælskoordinator i udvalgte lande. Det er gennem denne gruppe, at UNAIDS kan sikre teknisk, finansiel og programmatisk støtte i overensstemmelse med landets nationale plan og prioriteter.
Desuden engagerer UNAIDS aktivt i og deltager ikke-statslige enheder, herunder civilsamfundet, erhvervslivet, trosbaserede organisationer (FBO’er) og den private sektor som supplement til de Forenede Nationers erklæring om hiv / aids regeringens reaktion på hiv / aids. Dette omfatter fremme og fremme af menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene, der beskæftiger sig med stigmatisering, diskrimination, kønsbaseret vold og kriminalisering af hiv inden for rammerne af den nationale dialog. UNAIDS målUNAIDS har fem hovedmål, der er skitseret i deres stiftende manifest:
At give lederskab og opnå global konsensus om en samlet tilgang til HIV / AIDS-epidemien;
For at styrke De Forenede Nationers kapacitet til at overvåge epidemietendenser og sikre, at de relevante systemer og strategier gennemføres på landsniveau;
- At styrke de nationale regeringers kapacitet til at udvikle og gennemføre et effektivt nationalt svar på hiv / aids;
- At fremme bred politisk og social mobilisering for at forebygge og reagere på hiv / aids inden for lande og;
- At forpligte større politisk engagement både på globalt og nationalt niveau, herunder en passende fordeling af ressourcerne til hiv / aids-aktiviteter.
- UNAIDS strategiske mål, 2011-2015
- UNAIDS udvidede i 2011 under konstruktionen af millenniumudviklingsmålene (MDG), som blev oprettet af De Forenede Nationer i 2000, sine strategiske mål for at nå et antal nøglemål inden år 2015:
At reducere forekomsten af seksuel overførsel af HIV med 50%, herunder risikofyldte bestande af mænd, der har sex med mænd (MSM) og kommercielle sexarbejdere.
At eliminere overførsel af HIV fra moder til barn, samtidig med at antallet af hiv-relaterede modermæssige dødsfald halveres.
- At eliminere hiv-overførsel blandt injektionsbrugere (IDU’er).
- At reducere antallet af tuberkulose (TB) -relateret død blandt mennesker med HIV med 50%.
- At reducere antallet af strafferetlige love omkring HIV-transmission, kommercielt sexarbejde, stofbrug og homoseksualitet med 50%.
- At reducere hiv-rejse- og opholdsbegrænsninger i halvdelen af de lande, der har sådanne love.
- For at sikre, at de hiv-specifikke behov hos kvinder og piger er opfyldt i mindst halvdelen af alle nationale svar på hiv / aids.
- At sikre nultolerance for kønsbaseret vold.
- I en 2013-gennemgang af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd blev fremskridt med at nå mange af disse mål kvantificeret og evalueret. Blandt resultaterne:
- Fra 2001 til 2011 faldt antallet af voksne og børn, der nylig var smittet med HIV, med 21%. Alt sagt, cirka 2,5 millioner mennesker er nyligt smittede med hiv hvert år.
Otte millioner mennesker i udviklingslande har været placeret på antiretroviral behandling (ART) med fremskrivninger, der tyder på, at 15 millioner vil få adgang til behandling inden 2015.
- Syv afrikanske lande rapporterede en reduktion med 50% af nye hiv-infektioner blandt børn siden 2009. Dækning af moder-til-barn-interventioner er steget til 75% i mange prioriterede lande. I Sydafrika alene er MTCT-satsen faldet til 5%, fra en høj på 37% i 2000. Stadig er kun 57% af gravide kvinder med hiv, der får den ART, de har brug for.
- Mellem 2004 og 2011 rapporterede 17 ud af 44 lande med høj hiv / tb-prævalens mere end 50% reduktion i døden blandt mennesker med hiv. Samlet set har der været en 38% reduktion i TB-dødsfald, der i høj grad styrkes af intensiveret TB-identifikation, større infektionskontrol og den udbredt anvendelse af profylaktisk medicin for at forhindre TB-infektion i sårbare populationer.
