Typer af endoskopi Procedurer

indsættes gennem, gennem munden, procedure hvor, gøres oftest, indre organer

En endoskopi er en medicinsk procedure, der bruges til at se de indre organer på en ikke-kirurgisk måde. Disse kaldes ofte "minimalt invasive" procedurer, da de er mindre invasive måder at visualisere organer end kirurgisk. Før vi havde endoskopiske procedurer, var kirurgi generelt nødvendigt for at få de samme resultater, som vi nu får fra endoskopi. Disse procedurer kan også gøres uden den generelle anæstesi, der ofte er nødvendig til operation, og derfor bærer mindre risiko.

Med endoskopi er et endoskop normalt indsat ned gennem munden, op gennem rektum eller gennem et lille snit lavet i huden, når man evaluerer indersiden af ​​leddene, brystet eller maven. Et endoskop er et fleksibelt rør med et tændt kamera fastgjort. Kameraet vender tilbage til et billede, så interne strukturer kan visualiseres på en skærm.

En endoskopi udføres normalt, når visualisering af indre organer er nødvendig for at foretage en diagnose, og endoskopi tillader diagnosen at blive lavet med mindre risiko end kirurgi. Endoskopi kan også bruges til at få adgang til indre organer til behandling. Komplikationer

Mulige komplikationer ved endoskopi indbefatter blødning, en tåre i hulrummets væg, der indtastes, og reaktioner på sedationsmedicin.

Anæstesi

En endoskopi udføres oftest under sedation fra IV medicin. Patienter sover ofte under proceduren, men søvn er ret lys, og de fleste mennesker vækker kort tid efter proceduren er færdig. Denne type sedation er nogle gange blevet kaldt "twilight sleep." Med nogle procedurer kan generel anæstesi også gives.

Forberedelse

Forberedelse til endoskopi kræver oftest fastende (ikke spiser) i 6 til 8 timer før proceduren. Til endoskopi af tyktarmen (koloskopi), vil et afføringsmiddel til at rengøre tarmene også anvendes.

Typer af endoskopi

Der er mange typer af endoskopi procedurer, herunder:

Arthroskopi:

Arthroskopi er en procedure, hvor der laves et lille snit i huden, og et omfang indsættes i en ledd. Arthroskopi kan bruges til at diagnosticere og behandle fælles tilstande, lige fra at diagnosticere forskellige typer af arthritis til reparation af rotator manchet tårer. Proceduren kan ikke bruges på alle leddene, og vi har endnu ikke mulighed for at udføre alle operationer, som fx udskiftningsoperation, ved denne metode.Bronchoscopy:

I en bronkoskopi indsættes et rør gennem munden og føres ned gennem luftrøret i bronchiale rør (lungens store luftveje). Bronchoscopy kan bruges til at visualisere tumorer og gøre biopsier. Ved at tilføje ultralyd kan den også bruges til biopsi lungetyper, der er nær, men ikke inden for luftvejene (endobronchial ultralyd). Det kan også bruges til behandling, for at stoppe blødning fra en tumor eller for at dilatere luftvejen, hvis en tumor forårsager indsnævring.

Koloskopi:Du kan være bekendt med koloskopi fra tyktarmscancer screening. I en koloskopi indsættes et rør gennem endetarmen og trænges op gennem tyktarmen. Det kan bruges på denne måde til at diagnosticere colon cancer eller fjerne polypper, som kan have evnen til at blive til kræft. Som sådan har kolonoskopier reduceret risikoen for død fra tyktarmskræft både ved tidlig påvisning, at finde kræft, når de er små og ikke har spredt, og gennem primær forebyggelse fjerner polypper, som kan blive kræftfremkaldende.

Colposcopy:En kolposkopi indsættes gennem den vaginale åbning for bedre at kunne visualisere livmoderhalsen. Det gøres oftest på grund af en unormal Pap smear for at søge bevis for cervikal dysplasi eller livmoderhalskræft.

Cystoskopi:En cystoskopi tillader en læge at visualisere indersiden af ​​din blære for at diagnosticere tilstande, der spænder fra interstitiel cystitis til blærekræft. I denne procedure indsættes et smalt rør gennem urinrøret (røret går fra blæren til ydersiden af ​​kroppen) og ind i blæren. Instrumentet har et særligt værktøj til sidst, som gør det muligt for lægerne at tage biopsi af eventuelle mistænkelige områder.

ERCP (endoskopisk retrograd kolangiopancreatografi):I et ERCP indsættes et rør ned gennem munden og maven og ind i galden og bugspytkirtlen, som fører ind i tyndtarmen fra leveren og bugspytkirtlen. Denne metode kan bruges til at hente galdesten, der har indgivet i disse kanaler, samt at visualisere kanalerne (f.eks. Med de sjældne gallekanalcancer).

EGD (esophogealgastroduodenoscopy):I en EGD lægger en læge et smalt rør ind gennem munden og ned i rækkefølge gennem spiserøret, maven og ind i tolvfingertarmen (tarmens første del). EGD har været meget effektiv til diagnosticering af tilstande, der engang var vanskelige at diagnosticere, herunder problemer med spiserøret, såsom Barrett’s spiserør, mavesår i maven og tolvfingertarmen, inflammation, kræft, gastroøsofageal reflukssygdom og endda cøliaki.

Laparoskopi:I en laparoskopi laves små snit i navlen og over maven, der giver mulighed for indføring i peritoneal hulrum (området der rummer mavemusklerne). Det kan gøres både til diagnose og som en metode til at behandle alt fra infertilitet til at fjerne et bilag.

Laryngoskopi:En laryngoskopi er en procedure, hvor et rør indsættes gennem munden for at visualisere strubehovedet (stemmeboksen). Denne metode kan detektere abnormiteter i taleboksen, der spænder fra polypper til larynkalkræft.

Mediastinoscopy:En mediastinoskopi er en procedure, hvor et omfang indsættes gennem brystvæggen ind i rummet mellem lungerne (mediastinum). Det kan bruges til at diagnosticere tilstande som lymfomer og sarcoidose, men gøres oftest som en del af opspænding af lungekræft, for at lede efter lymfeknuder i mediastinum, som kræft kan have spredt.

Proctoscopy: En proctoscopy er et omfang, der kan indsættes gennem anus for at evaluere endetarmen (de sidste 6 til 8 tommer af tyktarmen eller tyktarmen). Det gøres oftest at evaluere rektal blødning.

Thorakoskopi:En thoracoscopy er en procedure, hvor der laves små snit i brystvæggen for at få adgang til lungerne. Ud over at blive brugt til at lave lungebiopsier, bruges denne procedure nu ofte til at fjerne lungecancer. Denne procedure kaldes moms eller videoassisteret thoracoskopisk kirurgi. En momsprocedure kan gøres på meget mindre tid med signifikant færre kortsigtede og langsigtede bivirkninger af operationen. Ikke alle kirurger er imidlertid uddannet i denne procedure, og ikke alle lungecancer kan nås ved denne teknik.

Like this post? Please share to your friends: