Lupus – 10 ting du bør vide

lupus erythematosus, andre reumatiske, College Rheumatology, elleve kriterier

Lupus er en kompliceret sygdom. Uanset om det er blevet foreslået, kan du have lupus, eller du har en endelig diagnose, bør du kende disse 10 grundlæggende fakta om lupus.

1 – Lupus er en autoimmun, reumatisk sygdom.

I lupus angriber kroppens immunsystem sine egne celler og væv. Specielt påvirkes leddene, hud, nyrer, lunger, hjerte, nervesystem og andre organer i kroppen.

  • Guide til lupus
  • Hvad er lupus nefritis?

2 – Der er fem typer lupus.

  • Systemisk lupus erythematosus – påvirker led og organer
  • Discoid lupus – påvirker huden
  • Subakut kutan lupus erythematosus – præget af en specifik, ikke-ardannende hudlæsion
  • Lægemiddelinduceret lupus – udvikler sig efter en lægemiddelreaktion
  • Neonatal lupus – påvirker nyfødte

3 – 90 procent af lupuspatienter er kvinder.

Lupus påvirker omtrent 10 gange så mange kvinder som mænd. Lupus udvikler oftest hos mennesker fra 18 til 45 år. Selvom lupus er mest udbredt blandt kvinder, kan det også påvirke mænd og børn såvel som folk i alle aldre.

4 – Der er 11 amerikanske College of Rheumatology kriterier for Lupus.

Lupus er differentieret fra andre bindevævssygdomme, baseret på elleve kriterier, der tilbydes af American College of Rheumatology til klassifikationsformål.

  • Butterfly-formet udslæt på tværs af kinder og næse
  • Skællet skiveformet udslæt på ansigt, nakke, ører, hovedbund, bryst
  • Sollysfølsomhed
  • Mundsår, tunge sår, inde i næse sår
  • Gigt smerter i leddene
  • Smerter i brystet og siden når vejrtrækning eller bevægelse
  • Nyreproblemer
  • Neurologiske problemer
  • Blodproblemer som anæmi, lavt antal hvide celler
  • Immunsystemfejl
  • Antinucleære antistoffer

Det anbefales, at hvis du har fire eller flere af de elleve kriterier, skal du konsultere en reumatolog.

5 – Lupus diagnose kan være svært.

Lupus betragtes som en uforudsigelig sygdom, uden to tilfælde præcis det samme. Det unikke mønster af symptomer forbundet med lupus har fået nogle til at sige, at lupus er som en snefnug. Ingen to er ens. Der er flere symptomer på lupus, som efterligner andre reumatiske sygdomme (fx alvorlig træthed), hvilket gør diagnostikprocessen vanskelig.

  • Hvad er antinucleær antistof?

6 – Lupus behandling afhænger af symptomer og sværhedsgraden af ​​symptomer.

Konservativ behandling med NSAID’er (dvs. ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen) og plaquenil kan være passende for lupuspatienter med ikke-livstruende symptomer såsom ledsmerter, muskelsmerter, træthed og udslæt. Mere aggressiv behandling, som kan omfatte høje doser af kortikosteroider eller immunosuppressive lægemidler, anvendes, når der er alvorlige organkomplikationer. Fordelene og risiciene ved behandling skal vejes af hver patient og deres læge.

  • Lupus Behandlingsmuligheder

7 – Op til 1,5 millioner mennesker over hele landet kan have lupus.

Selvom Lupus Foundation of America vurderer at 1,5 millioner amerikanere har lupus, tilbyder Centers for Disease Control and Prevention et mere konservativt skøn på 237.000.

Ca. 70 procent af lupus tilfælde er systemisk. I 50 procent af disse tilfælde er det et større organ, der er berørt.

  • Systemisk lupus erythematosus – dybde rapport

8 – Visse løb har en øget risiko for at udvikle lupus.

Ifølge Lupus Foundation of America er lupus to til tre gange mere udbredt blandt folk i farve, herunder afroamerikanere, aspanere, asiater og indianere.

  • Mere om lupus

9 – De fleste lupuspatienter fører normalt liv.

Med omhyggelig overvågning af lupus og behandlingstilpasninger efter behov fører de fleste lupuspatienter normalt liv. Der kan være nogle begrænsninger, og sygdommen kan til tider indføre restriktioner, men med god sygdomskvalitet kan livet opretholdes.

Den værste modstander kommer indefra, når patienten taber håb, taber vilje og giver ind til frustration og depression.

  • Bekæmpelse af depression
  • Emosionelle aspekter af arthritis

10 – En reumatolog er en læge, der specialiserer sig i behandling af arthritis og andre reumatiske tilstande, herunder lupus.

Din primærlæge kan henvise til en reumatolog, eller du kan få en aftale via selvhenvisning, hvis din sygesikring tillader det. Evaluering af en reumatolog er vigtig, så en patient kan udvikle en behandlingsplan.

  • Første besøg til reumatologen
  • Den rigtige læge for dig

Like this post? Please share to your friends: