Millenniumudviklingsmålene er otte strategiske mål, der blev oprettet af De Forenede Nationer (FN) i 2000, og som sigter mod at forbedre den globale livskvalitet, sundhed, uddannelse, økonomisk udvikling og miljøet inden 2015. Blandt de opstillede mål er et opkald til at "standse og vende" spredningen af hiv, tuberkulose og malaria – især i områder med høj prævalens som Afrika syd for Sahara.
For at nå dette mål har en række organisationer, herunder Det Forenede Nationers Program for HIV / AIDS (UNAIDS), fastsat målbare mål, hvorved ikke kun den globale forekomst og forekomst af hiv reduceres, men mange af de sociale hindringer, der fortsat forstyrrer folkesundhedsindsatsen (herunder hiv-stigma, kønsvold og kriminalisering af hiv).
Siden igangsættelsen af millenniumudviklingsmålene har der været både kritik og bekymringer vedrørende bæredygtigheden af det FN-ledede initiativ på grund af manglende sammenhæng i finansieringen i kølvandet på den globale recession og et stigende – snarere end faldende antal nye infektioner i en række nøgleprioriterede stater, herunder Sydafrika og Uganda.
Mål nr. 1: Reducer seksuelle overførsler af hiv med 50%
Fra 2001 til 2011 faldt forekomsten af nye hiv-infektioner med ca. 21% verden. Mens der i september 2013 blev givet en stor mediedækning til en UNAIDS-rapport, der citerede et fald på 33% i nye infektioner, inkluderede dette tal både voksne og børn.
Ud fra seksuelle overførsler alene – især blandt personer i alderen 15-24 år – er nedgangen kun halvdelen af det, som UNAIDS havde forestillet sig, med de fleste data, der tyder på et fald på 25% i Afrika syd for Sahara og andre højpræventive regioner.
Mere om stadig er det stigende antal nye infektioner, der er rapporteret i Østeuropa og Centralasien, som bogstaveligt er fordoblet siden 2001 (primært drevet af injektionsbrug).
På samme måde vil manglende evne til at stjæle hiv-infektioner blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), sandsynligvis bidrage til en opadgående eller stagnerende tendens i mange udviklede og ikke-udviklede lande.
Derimod er der opnået imponerende gevinster i Caribien, hvor den nye infektionshastighed er faldet med 43% i samme periode. Mål nr. 2: Placer 15 mio. Hiv-positive mennesker på antiretroviral terapi.
Fra januar 2014 var næsten 3 millioner mennesker i udviklingslande blevet placeret på antiretroviral behandling (ART). Udvidede behandlingsretningslinjer udstedt af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2013 – hvor terapi nu kan påbegyndes ved CD4-tal på 500 celler / ml eller mindre – vil kun øge potentialet for ART-adgang. På trods af disse fremskridt blev MDG-målet savnet i 2010, hvor kun 55% af de 14,4 millioner mennesker, der har brug for ART, faktisk modtager det. Mere relevant, kun 28% af de berettigede børn havde adgang til ART, mindre end halvdelen af kvinderne på ART (63%).
Fra juni 2013 er den højeste ART-dækning opnået i Latinamerika og Caribien (68%), med Østeuropa og Centralasien, der viser den svageste dækning (19%).
På baggrund af de nuværende tendenser er det muligt at nå målet om 15 millioner på ART inden udgangen af 2015, især da indkøb af generiske stoffer har reduceret prisen på nogle lægemiddelregimer til så lidt som $ 8 pr. Måned.
Medmindre nye infektionshastigheder kan nedbringes med omkring 50% inden 2020, er der mange, der håber, at den økonomiske belastning med at give ART til en stadigt voksende HIV-befolkning vil være stor.
Mål nr. 3: Eliminere moderselskabsmeddelelse af hiv og reducere AIDS-relaterede maternaldød med 50%
I juni 2013 rapporterede UNAIDS, at syv afrikanske lande opnåede en reduktion på 50% af nye hiv-infektioner hos børn siden 2009. Meget af succes skyldes antiretrovirale programmer design for at forebygge overførsel fra moder til barn (MTCT), med 75% programdækning i mange nøgleprioriterede tilstande. I Sydafrika alene er MTCT satser faldet til en forbløffende 5%, ned fra en høj på 37% i 2000.
Tilsvarende er MTCT-interventioner i Botswana og Namibia nu godt over 90%, og nærmer sig, hvad der ville blive betragtet som universel dækning i denne nøglebefolkning.
Med hensyn til børnedødelighed opfordrede millenniumudviklingsmålene til reduktion af hiv-relaterede maternal dødsfald til 38 dødsfald pr. 100.000 fødsler. De fleste data tyder på, at disse mål er opnåelige, idet lande som Sydafrika rapporterer så få som 60 hiv-relaterede dødsfald pr. 100.000 fødsler fra 2014.
Der er stadig bekymringer for antallet af børn, der modtager ART. Mens dækningen steg med omkring 15% fra 2009 til 2011, ligger disse tal stadig bag voksne og kvinder (21%). Mål nr. 4: Halver antallet af tuberkulose-dødsfald hos mennesker, der lever med hiv.
MDG’erne har opfordret til reduktion af tuberkulose-relaterede dødsfald hos mennesker, der lever med hiv til under 250.000 inden 2015. Mens TB er den mest almindelige dødsårsag for denne coinfected population, er der sket stabile fremskridt i en række prioriterede stater, hvoraf 17 ud af 44 rapporterede mere end 50% reduktioner i dødsfald i 2013.
Der er generelt sket en 38% reduktion i TB-relateret dødsfald, styrket af intensiveret TB-identifikation, større infektionskontrol og udbredt anvendelse af profylaktiske lægemidler til forebyggelse af infektion i udsatte befolkninger.
Øget adgang til ART har også bidraget til den faldende grad, især med implementeringen af "direkte observeret terapi" (DOT) i mange lande med høj prævalens. Strategien, hvormed TB-lægemidler gives dagligt af trænet overvågningsovervågning, har resulteret i en imponerende 85% hærdehastighed i nogle af de hårdest ramte regioner.
På trods af dette er der en række udfordringer, som hindrer fremskridt. I dag tilbyder mere end en tredjedel af TB-behandlingscentre ikke DOT, mens de fleste tilfælde af multiresistent TB hverken diagnosticeres eller behandles i overensstemmelse med WHO’s retningslinjer. Meget mere om er, at kun af Kenya og Malawi i lande med høj hiv / tb-prævalens leverer ART mere end 50% af tilfældene. Der skal gøres yderligere fremskridt for at sikre nedsat TB-relateret dødelighed inden for disse regioner.